Dette indlæg bør nydes til John Mayer – Say (Bucket List soundtrack) http://youtu.be/tX4jBL29aic

Det er efterhånden længere end lang tid siden jeg har lavet et eneste blogindlæg, med få undtagelser, jeg har det med bare at lukke ned til tider. Selvom jeg har meget på hjertet, så bliver det indenbords, for det bedre og det værre. Men min tavshed har også haft en mere positiv årsag.

Omkring nytår revurderede jeg mit liv, min tilværelse og mine drømme. Og kom frem til noget jeg enligt godt vidste, jeg var ikke glad. Hver dag var ens, ansigterne, rutinerne, ja selv tankerne – som oftest cirkulerede omkring noget negativt i fortiden. En ond cirkel, jeg bor der hvor jeg bor, for at kunne arbejde for at have råd til at bo der hvor jeg bor. Det er det mest meningsløse spild af tid jeg kan forestille mig. Det er ikke sådan jeg vil leve, så kan man lige så godt lade være.

Så hvad gør man så? Jeg er en 22 årig mand, jeg har været på arbejdsmarkedet siden jeg gik ud af 10. Klasse, og de sidste 2½ år har jeg boet et sted der ikke siger mig det store. Et liv der er gået i stå. Men den tilværelse er fortid nu, jeg tog en beslutning. Jeg vil begynde at studere, bruge min (når jeg selv skal sige det) udmærkede intelligens til noget fornuftigt, lave noget jeg holder af og nyde livet. Jeg skriver dette indlæg omgivet af tomme hylder og fulde flyttekasser, om en uge residerer jeg i Nørresundby. Det midtjyske er som en ørken for mig, jeg er vokset op med Limfjorden inden for hundrede meters afstand. Aalborg er byen hvor jeg igen og igen finder mig selv storsmilende og ubekymret, omgivet af de skønneste mennesker som jeg holder så meget af, det er der jeg hører til, det har i lang tid føltes som mit hjem, selv inden jeg bestemte mig for at flytte. Og som om det ikke skulle være nok, er hele processen gået så glat som den næsten kan, søgte ind på HF og blev optaget uden problemer. Blev tilbudt en perfekt lejlighed det perfekte sted som nummer et i første hug. Det her er det rigtige, nu skal livet bruges fuldt ud, ikke mere flatline i min tilværelse.

Jeg skriver dette indlæg af to årsager. Jeg håber på at kunne vække andre der, ligesom jeg, vælter rundt i en tilværelse de ikke kan fordrage. Derudover vil jeg prøve at gøre min blog mere personlig, stadigt skrive om elektronik osv. Men samtidigt tage lidt af mig selv med nu og da, som i dette indlæg, kvindelige bloggere har lidt for meget monopol på det personlige plan, – Men det kan de jo ikke gøre for.