Asus EEE 1201N kommer alligevel til Danmark

Posted by MBP on februar 11, 2010 at 10:14 pm.

For knap en måned siden kunne jeg bedrøvet berette at Asus ikke havde planer om at lancere deres nye EEE topmodel 1201N i norden. Det var informationer jeg havde direkte fra hestens mund (hesten værende ASUS Norden), men hesten må sidenhen være stykket i heftig galop.

Jeg er blevet gjort opmærksom på at et par norske netbutikker har ubekræftede leverancer på en Nordic udgave henholdsvis PS.no 17/02 og NetShop.no 05/03. Det vækker et stor håb, jeg har derfor kontaktet en håndfuld danske netbutikker, dog uden det store held, ingen ved ikke rigtigt noget.

MEN, og det er et stort et, Wupti.dk fortæller mig at de arbejder med ca. samme tidshorisont som de norske butikker, dvs. at der måske dukker en ASUS EEE 1201N op på Wupti.dk allerede på onsdag hvis vi er heldige, men med stor sandsynlighed indenfor en måneds tid. Det er fantastisk nyt, og selv har jeg kun gode erfaringer med Wupti.dk, så hold skarpt øje med dem, jeg skriver selvfølgeligt så snart jeg ser de har den ;) .

Prisen i Norge ligger på 4190,- Norske Kroner, hvilket svare til 3863,- Danske Kroner, så et forsigtigt gæt fra mig er at den kommer til at ligge i lidt over de 4000 herhjemme.

Af andre mulige kandidater er Proshop.dk som har den på deres side, eller det vil sige, de har en side med en overskrift og intet andet. Og de kan ikke sige andet end at de skriver på deres side så snart de har en leverings dato.

Har du fundet andre sider der måske får den som en af de første vil jeg meget gerne høre fra dig i kommentar feltet.

3 Comments

  • Tøsen siger:

    Hej,

    Jeg har fulgt med i dine kommentarer vedr. ASUS EEE 1201N – da jeg selv er opsat på at købe den, når den kommer til Danmark. Og JUBII – jeg har lige fundet den på DustinHome – den forventes klar til levering 18/3 !!!!!!!! Længe ventet :-) !

  • MBP siger:

    Hej Tøsen, det er rart at høre at man ikke skriver for døve øre ;) … Ja det er vidst også der de andre forhandlere ligger. Dustin havde den også på til levering 18/2, men det blev fjernet den 17/2 om aftenen. EN del andre forhandlere havde den på til levering lige omkring den samme tid, men de er alle rykket en måned stort set. Midt bud er at den er her engang midt i Marts, nogen forhandlere er lidt foran Dustin og andre lidt efter. Tror ikke nogen af dem ved noget med sikkerhed.

    Det minder meget om dengang EEE 901 skulle komme til Danmark, først var der meldinger at den slet ikke kom, så at den kom, men ikke noget konkret om hvornår og BANG så var den lige pludseligt jævnt repræsenteret i alle expert´s forretninger landet over.

Trackbacks / Pingbacks

Leave a Reply

Spam Protection by WP-SpamFree