Twitpic har ingen buske

Posted by MBP on december 13, 2009 at 12:04 pm.

Som så mange andre elsker jeg Twitter og alt hvad der høre med, deriblandt Twitpic. Twitpic er en side hvor man kan uploade billeder hurtigt og nemt, til brug på ens Twitter. Man kan tit finde nogen sjove situationer derinde, og det havde jeg endtligt tænkt på at skrive om, men det tog en brat drejning da jeg kikkede ind i dag.

Twitpic forside, censureret..

Twitpic forside, censureret..

Jeg blev mødt af en penis, på forsiden, blandt katte, kærestepar, små børn og hvad der ellers er motiver af. Nu er jeg ikke en gammel dame, og den var da også ganske pæn. Men Twitter er 100% åben, alle kan se hvad alle skriver og uploader, medmindre man har gjort sine Tweets private, men billeder er og bliver offentlige. Og lige meget hvor pæn en penis man har er det ingen undskyldning for at vise kalorius frem på Twitpic.Der er sider på nettet med kun det formål at vise den frem, og der bør man nok søge hen hvis det er det man søger.

Nå, det var nok bare et spørgsmål om minutter før Twitpic havde fanget blotteren og smidt ham ud af bagtrappen, men NEJ. Billedet jeg så var 13 minutter gammelt, men blotteren har et tilsvarende fallos motiv der er 27 dage gammelt. Det er tilsyneladende ikke noget man bekæmper kunne jeg konstatere. Og det er en skam. Der er ikke engang nogen måde man kan markere at et billede er anstødende på.

Twitter er meget basis og enkelt, og det skal det blive ved med at være, det er hele charmen ved det. Men et medie der er så stort og så åbent som Twitter nu engang er, har brug for en funktion til at beskytte brugere mod blottere og den slags.

Det er ikke første gang jeg er faldet over den slags billeder, og har hermed skrevet til Twitpic og gjort dem opmærksomme på problemet. Og jeg vil opfordre dig til at gøre det samme.

Hvad er din holdning? Har du oplevet blottere på Twitpic eller lignende sider?

2 Comments

  • Mariusz siger:

    Det er jo ikke det allerførste sted jeg ser disse billeder offentligt på internettet. Der var sågar engang en reklamekampagne på eb.dk, hvor udbyderen af bannerne havde byttet om på 2 tal, så eb.dk fik et noget så groft et banner.
    Men ja, der burde være en grænse, og twitpic, burde censurere disse billeder, eller i hvert fald skjule dem fra offentligheden, så man måske ved at søge efter det specifikke billede fik det frem, men ikke noget der blev vist på forsiden. De kunne vel også implentere et billedgenkendelsesfilter, men mon ikke det trækker meget på serverne, at hvert billede skal lige igennem sådan et?
    jeg ved ikke hvordan det er de andre steder som fx yfrog, mobypicture eller sågar tinypic m.fl, men håber på at der findes en anstændig service.
    Hvis der gør så vil jeg også meget gerne vide det.

  • MBP siger:

    Hehe Ja, jeg kan også huske for nogen år siden hvor der var forbyttet nogen DVDér så folk der købte “Bananer i Pyjamas” fik hardcore pornofilm i stedet, det er ikke alt for smart.

    Men jeg har skrevet til Twitpic, og efterspurgt en “flag” mulighed, for at kunne hjælpe med at få den slags væk fra siden. Det kan jo i sidste ende blive skadeligt for hele Twitter fænomenet hvis det bliver X-rated i offentligheden.

Trackbacks / Pingbacks

Leave a Reply

Spam Protection by WP-SpamFree